dagens ord

Fandtes der bare på dansk et ord som det tyske

"Farbenfroh"

så ville dette ord dække mine følelser for og kærlighed til
FARVER

fredag den 16. november 2012

20 little kisses...

Min søde, dejlige mand har være væk siden i går - han har været på Lean seminar og virksomhedsbesøg i Silkeborg. Mon ikke jeg kan få ham til at trække på smilebåndet, når han ser, hvad der venter ham, når han skal i seng, hihi...

Er de ikke søde, jeg købte denne skønne wall sticker på fab.com
ved firmaet Chispum :-)


torsdag den 15. november 2012

So cool!

Jeg har endelig fået mig en kridtpen - eller, fået og fået er måske så meget sagt - jeg har købt en kridtpen på Etsy ;-) Nu kan jeg skrive og tegne ALT på min tavle i køkkenet...


Sej, ikke?


tirsdag den 13. november 2012

Skøøøøønt...

Endnu en krea-tirsdag. Kom faktisk ikke i bad, før min mor ringede og spurgte, om jeg gav en kop kaffe... Da jeg i morges fik huset for mig selv, gav jeg lige mig selv en times inspiration på ETSY (hvis du ikke kender ETSY, så se at komme derind i en fart). Dernæst fandt jeg aaaaaaalt det frem, jeg har, som har med kortfremstilling at gøre - og det var sindsygt meget. Begge sofaer, gulvet foran og mit spisebord i køkkenet blev hurtigt fyldt. Det er fedt med så mange muligheder, og jeg har mindst lige så meget svaghed for lækre papirer, som for lækre stoffer, lækre garner, lækkert smykketilbehør, fede farver til male med og meget, meget mere. Men det kan også give lidt handlingslammelse. Så hjælper det at finde en ramme at være i :-) Jeg havde fire kort tilbage fra min hundekortproduktion, så de fik skønne motiver og fine sølvhjerter. Derudover havde jeg købt tre forskellige slags blomstrede kort i Panduro, som nu er forvandlet med digitale motiver (fra ETSY), små trykte blomster, bånd, vedhæng og lækkert papir...

Se selv mine processer og resultater








Åh, jo... Så glemte jeg lige, at dagen blev ekstra god, fordi et superfint stykke stof, som jeg i september bestilte fra Kina, endelig kom frem. Nogle gode forslag til, hvad jeg skal bruge det til? (Jeg måtte bare eje det ;-)

Næsten som et helt maleri... Det er 100 x 140 cm.

Og disse skønne håndskårne trætrykklodser kom også i dag - fra Indien ;-) Kom så ikke og sig, at jeg ikke er global...

De er håndskårne og af træ - fine, ik?

fredag den 9. november 2012

Flyvende hunde og global dogs :-)

Så blev jeg færdig med mine naivistiske hundebilleder. Jeg har haft en udfordrende dag og var ked af det, da jeg kom hjem. Da jeg havde fået fortalt min søde mand om alle fortrædelighederne, sagde han: "Kan du ikke give dig til at male, så tankerne kommer hen på noget andet?"

Det gjorde jeg, og jeg har det allerede meget bedre ;-)

50x 50 cm. Mixed media: Akryl på lærred, oliekridt, patinering og bladguld, vinger af fjer...

60 x 80 cm.

60 x 80 cm.

torsdag den 8. november 2012

Almost done ;-)

Efter at have arbejdet hele aftenen på mine tre skønne malerier, er jeg næsten færdig med dem... jeg er helt grebet af processen, og det er skønt - jeg nyder det i fulde drag :-) Jeg roder, men jeg stortrives - jeg burde male noget mere, det er vildt afslappende, og jeg glemmer alle de små forhindringer, som dagen også har budt på ;-)


Den romantiske og den blomstrende - "a perfect match" 


Flyvende hunde, der intet har tilfælles med flagermus...

Den halvt synlige stjerne i hjørnet skal dækkes med bladguld,
som jeg har fået af min svigerfar :-)

Små blomster til kort eller andre mindre projekter
den fine lyserøde/pink og røde maling måtte ikke gå til spilde!

tirsdag den 6. november 2012

Gået i hundene ;-)

Udover at have siddet 3 timer ved frisøren - nye striber og en let klipning - og at have tilbragt 1 time ved optikeren - har endelig besluttet mig for briller fremfor linser - så er jeg nok gået lidt i hundene i dag. Jeg er i gang med nogle dejlige billeder med globale hunde, som ikke er færdige endnu, og så har jeg lavet en stak kort med flere hundrede hunde - eller sådan føles det i hvertfald næsten.
Se bare her!







lørdag den 3. november 2012

Til trækfuglene




Min søde, dejlige mand er også kreativ, så efter en god nattesøvn samt alt for lækker morgenmad og frokost i det sydfynske, vender jeg næsen hjem for at sætte lidt kolorit på en af hans fantastiske kreationer: en campingvogn til fuglene. Vi skal i byen og spise, og vært/værtindegaven håber vi bliver vel modtaget ;-)

Ud af huset

Der kan ikke blive tid til kreationer, når husets frue er ude :-) Jeg var så heldig at skulle deltage i et skønt arrangement sammen med gode kolleger, tidligere kolleger og studiekammerater på det smukke sted "Gl. Avernæs" på Helnæs/Sydfyn med lærerkredsen som arrangør.
Der blev grinet, da Niels Folmann med "skarp pen" tegnede et billede af en lærer - Niels er også kendt fra TV med programmerne "Kender du typen?" Det var meget underholdende at se, hvad andre tænker om "os". Dernæst mæskede vi os i lækkert mør, langtidsstegt oksefilet - uhm :-) - og god (og lidt dyr) rødvin...
"Gl. Avernæs" er helt sikkert et besøg værd





fredag den 2. november 2012

Ups!

Jeg blev så grebet af den kreative proces, (blandet med Frederiks lektier, Christian, der skulle hentes hos en kammerat og Ole, der havde kortaften) at jeg helt glemt mit løfte om ét indlæg om dagen...
Jeg fik dog syet en kjole, nåh, hva? En rigtig dejlig, farverig kjole af noget fantastisk stof fra et af de tyske stofmarkeder, som min skønne veninde Gitte og jeg har været på her i sensommeren. Se selv! (Indrømmet, jeg er først blevet færdig her til morgen).

Totalt lækker, blød velourkjole ;-)

En smart detalje - stribede ærmer bagpå!

Frida Kahlo fik også lige plads som mærke i nakken.
Kommer fra et fedt stykke stof, jeg købte på etsy.
Bemærk også det fede kantebånd af Kaffe Fasset's  "Paper Weight"

onsdag den 31. oktober 2012

Det lykkedes!

Efter et spændende foredrag på arbejdet om tidens ungdomsgeneration (pædagogiske dage, mens eleverne er i brobygning), et godt glas rødvin med ristet toast og oliventapenade og tilpas med danske terminsopgaver til, at jeg næsten var ved at falde i søvn, besluttede jeg mig for at, NU SKULLE DET VÆRE. Lillebror har fået iPad i skolen i dag, så han måtte da også have en "sleeve" til sikker opbevaring i skoletasken :-) Se bare, det kan godt lykkedes, men nu er klokken også sengetid...


tirsdag den 30. oktober 2012

Yet another day at the office...

Blev færdig med de engelske terminsprøver, men er nu gået i gang med de danske - 27 stk. og jeg har nået 9, så der er laaaaang vej igen. Derfor heller ingen kreationer i dag, men et par lyspunkter har der dog været. Posten havde to pakker med til mig: Lækre jerseystoffer fra Holland til tunikaer og kjoler (som jeg forhåbentlig snart kan præsentere på blokken), fine blomstrede træknapper fra Hong Kong og endelig en smuk aften gåtur med min dejlige mand og hunden :-)
Fuldmånen stod så smukt over Vejle Fjord, at jeg måtte skifte skrivebordsbilledet fra solopgang til måneskin...

En fantastisk smuk aften ved vandet

mandag den 29. oktober 2012

I had a dream

Jeg havde håbet, at jeg ville nå en lille bitte kreativ ting til at lægge på bloggen... Men jeg skulle først være færdig med at rette et sæt terminsopgaver i engelsk - og det er jeg ikke endnu - mangler stadig 5 ud af 26...
Jeg havde ellers planer om at sætte mit nyligt ankomne superfine (og ultratynde) helsilke garn på min garntvinde, så jeg kan komme i gang med at spinde den fine silke sammen med noget af min hvide lammeuld fra New Zealand. Jeg har købt silken hos Fabric Treasury, som er en rigtig spændende indisk butik på mit favorit website etsy. Da både silken og ulden er ufarvet, er planen, at når silkegarnet er spundet sammen med lammeulden, ja, så skal garnet farves i den skønneste rosa farve

Drømme, drømme, drømme... 

Et par fotos og nogle gode drømme må bloggen altså nøjes med ;-)

Engelske terminsprøver

Ufarvet ultrafin silke fra Indien

søndag den 28. oktober 2012

Genopstået fra de ....

Det er en menneskealder siden, jeg har skrevet på denne blog. Jeg har længe haft ønsket, og nu vil jeg forpligte mig til at poste et nyt indlæg HVER DAG! Det er store ord, og jeg kan da heller ikke love, at hvert eneste indlæg bliver lige langt. MEN jeg skal igang igen. Jeg har tusindvis af projekter i mit hovede og masser af skønne materialer i mit arbejdsrum, så der er absolut INGEN undskyldning længere! Derudover har jeg lige været en uge i skønne Provence, så batterierne er opladet og inspirationen ikke til at tage fejl af...

JEG KAN
JEG VIL
JEG SKAL

I dag, søndag, skal være en blid start, så jeg lægger lige nogle fotos på, billeder siger mere end ord - bare lige for at understrege min pointe - jeg har så mange fede materialer, muligheder og evner, så jeg ville være et skarn ikke at udnytte det! På kreativt gensyn i morgen - senest ;-)