dagens ord

Fandtes der bare på dansk et ord som det tyske

"Farbenfroh"

så ville dette ord dække mine følelser for og kærlighed til
FARVER

fredag den 22. april 2011

Nød lærer nøgen kvinde at spinde...











For laaaaaaaaang tid siden fik jeg en fin spinderok af min dejlige veninde Gitte - hun havde ikke plads til den mere, og jeg havde en drøm om at komme til at spinde rå mængder af lækkert farvestrålende garn. For nylig ringede en anden af mine skønne veninder - Karin, som er bestyrer eller forvalter (kender faktisk ikke hendes eksakte titel...) af en fantastisk museumsgård i mit nærområde. Hun spurgte, om jeg ville være med som frivillig hjælper til "Uldens dag" på gården den 30. april, og straks øjnede jeg chancen for endelig at lære at spinde. Ved et tidligere arrangement, hvor jeg selv var i gang med gåsepen og blæk, sad jeg ved siden af en hyggelig og rar mand, Tage, der kartede og spandt, så det var en lyst. Jeg sagde da ja til "Uldens dag", hvis jeg samtidig kunne stille som betingelse, at Tage ville undervise mig i kunsten at spinde. I tirsdags var jeg derfor på Kringsminde, som museumsgården hedder, og under megen latter og nogen stress blev jeg sat i gang med at karte og spinde.På gården var det med uld direkte fra fårene, med skidt og lanolin i lange baner, men herhjemme kunne jeg selvfølgelig ikke dy mig for straks at kaste mig over min egen farvede karteuld. Resultaterne kan ses på billederne. Jeg er blevet "bidt" og har vildt lyst til at fortsætte, men desværre har jeg ondt i skuldrene (ikke pga spinderiet, men alt muligt andet - suk!!!), så jeg må tage den med ro. Sjovt er det imidlertid, og jeg skal da nok også øve mig lidt mere, inden jeg lørdag den 30. april sætter mig op på gården ved siden af Tage med min rok....
Arrangementet er fra 13-16, det er gratis, der klippes får, kartes, spindes, farves og strikkes :-) og alle er velkomne.

søndag den 10. april 2011

Duer "in love"...



Efter aftensmaden udspillede sig det mest romantiske skue udenfor vores vindue - vore trofaste duer, der hvert år vender tilbage til vores have, gjorde kur til hinanden og lidt til... :-)
Billedernes lidt ringe kvalitet skyldes, at de er taget med mit mobilkamera - jeg vidste, at ville jeg nå det, var der ikke tid til at hente et andet og bedre kamera.
Men søde er de nu alligevel, ik?

torsdag den 10. marts 2011

UHUUUUUU

Flere ugler...
- snublede lige over denne "genbrugs-ugle" syet af en gammel herrefrakke.
Du kan finde vejledningen her
http://www.craftster.org/forum/index.php?topic=366907.0

Cute, ik?

tirsdag den 8. marts 2011

Altså, det er farligt...

Jeg har nu siddet her (langt...) over en halv time igen, igen - det er så inspirerende - skulle aldrig være begyndt på det der "stumbleupon" - akkurat lige så tidsrøvende som etsy, da jeg først opdagede det...


Tjek lige denne lille ugle ud - du kan finde "how-to-do" på dette link http://moonstitches.typepad.com/photos/tutowlrial/index.html

De er da cute :-)

torsdag den 3. marts 2011

Jeg snublede lige over STUMBLEUPON...

Jeg er helt sikkert ikke den eneste, der har fået øje på dette fantastiske website - STUMBLEUPON - prøv det og du kan finde 1000vis af skønne, kreative og inspirerende ting at kigge på...

lørdag den 26. februar 2011

Sommerdrømme...

Lørdag formiddag... har lige lidt arbejde, der skal fra hånden. Sidder ved mit skrivebord og kigger ud på markerne, skoven og Vejle fjord - det hele er dækket af sne...hvilket selvfølgeligt er smukt, men jeg drømmer om sommer, og om dengang jeg til et af mine projekter i håndarbejde på seminariet farvede uld - både med kunstige farver og planter fra naturen - SUPERFEDT! - må i gang igen, når tiden og vejret er til det.




God lørdag :-)

fredag den 25. februar 2011

Forår?...

Forår i stuen - disse er fra haven, men selvklart fra sidste år, sneen ligger tungt over de spæder spirer. I stuen står derfor nu en buket fra Netto :-)
Hej Jeg hedder Marianne og er ny blogger