For laaaaaaaaang tid siden fik jeg en fin spinderok af min dejlige veninde Gitte - hun havde ikke plads til den mere, og jeg havde en drøm om at komme til at spinde rå mængder af lækkert farvestrålende garn. For nylig ringede en anden af mine skønne veninder - Karin, som er bestyrer eller forvalter (kender faktisk ikke hendes eksakte titel...) af en fantastisk museumsgård i mit nærområde. Hun spurgte, om jeg ville være med som frivillig hjælper til "Uldens dag" på gården den 30. april, og straks øjnede jeg chancen for endelig at lære at spinde. Ved et tidligere arrangement, hvor jeg selv var i gang med gåsepen og blæk, sad jeg ved siden af en hyggelig og rar mand, Tage, der kartede og spandt, så det var en lyst. Jeg sagde da ja til "Uldens dag", hvis jeg samtidig kunne stille som betingelse, at Tage ville undervise mig i kunsten at spinde. I tirsdags var jeg derfor på Kringsminde, som museumsgården hedder, og under megen latter og nogen stress blev jeg sat i gang med at karte og spinde.På gården var det med uld direkte fra fårene, med skidt og lanolin i lange baner, men herhjemme kunne jeg selvfølgelig ikke dy mig for straks at kaste mig over min egen farvede karteuld. Resultaterne kan ses på billederne. Jeg er blevet "bidt" og har vildt lyst til at fortsætte, men desværre har jeg ondt i skuldrene (ikke pga spinderiet, men alt muligt andet - suk!!!), så jeg må tage den med ro. Sjovt er det imidlertid, og jeg skal da nok også øve mig lidt mere, inden jeg lørdag den 30. april sætter mig op på gården ved siden af Tage med min rok....
Arrangementet er fra 13-16, det er gratis, der klippes får, kartes, spindes, farves og strikkes :-) og alle er velkomne.
Hvor er det fint.... Godt at du fik rokken søde, for jeg var aldrig kommet igang.
SvarSletJeg tror, jeg stadig har noget alpaccauld. Det må du hellere prøve at spinde.
Jeg forsøger at komme ud på Kringsminde på lørdag :-)
Jeg vil glæde mig rigtig meget over det, hvis du kommer :-)
SvarSletHa en rigtig god dag